Header Baggrund

Char-Broil Convective 640 XL

Denne Convective 640 er i særdeleshed en XL model. Med 6 brændere og en kæmpe grillrist kan du tilberede mad til mange mennesker. Overvej denne grill hvis du oftes laver mad til mere end 8 personer

En helt klassisk gasgrill fra Char-Broil, som er til dig, der har grillet over åben ild adskillige gange, og som finder det chamerende at grille med åbne flammer.

Denne grill i Convective serien er medtaget her på siden hovedsageligt pga. den store størrelse, som er til dig med en stor familie. Med hele 6 brændere og brænder i sidebordet kan du lave mad til store havefester.

Bemærk disse egenskaber

Char-Broil er kendt for deres gasgrille i klassisk amerikansk design med mange features. Denne grill i Convective serien er ingen undtagelse, men den er i særdeleshed kendt for dens enorme kapacitet.

  • Det vigtigste på en grill foruden luftfordelingen og brænderne er grillens rist. Denne Convective 640 har en kvalitetsrist af støbejern, som er særdeles modstandsdygtig overfor rust, og som er nem at rengøre. Da grillen er så stor er risten opdelt i to, så du nemt kan fjerne en ad gangen ved rengøring.

  • Selvom du ikke får infrarød grillning i Convective serien er denne 640 model alligevel udstyret med flammetæmmer som sikrer, at du ikke brænder din mad på. Flammetæmmerne er ganske enkelt et stykke metal, som er bukket over alle seks brændere. Når fedt fra dit grillkød drypper ned, undgår du, at de rammer flammetæmmerne direkte, og dermed skaber højere flammer, der både er farlige og brænder dit kød.

  • Fordelen ved at grille over gas er netop hurtig optænding, mere sikker betjening og bedre kontrol af varme. Det er en skrøne, at du går glip af grillsmag. Meget af bekvemmeligheden ved grill over gas skyldes de elektroniske tændinger, som er placeret på alle seks brændere af denne Convective 640 XL. Ved at trykke på en knap slås en gnist an nær brænderne, og dermed opstår tændingen.

  • Fedtbakken er aftagelig og bruges til at samle fedt og kødsaft fra din grillning. Du kan nemt tage den med ind i køkkenet og rengøre på normalvis. Det skal ikke være mere besværligt at grille end at lave mad i dit køkken.

  • Sidebrænder så du kan koge kartofler eller holde din mad varm efter grill. Sidebrænderen er placeret på det venstre sidebord og gemt under et låg. Dvs. du kan selv bestemme, om du vil bruge sidebordet som bord eller kogeplade.

  • En kæmpe brødhylde til dine lange flutes. Denne grill er hele 158 cm bred med sideborde, og brødhylden er særdeles lang. Det kan være gavnligt at placere dine brød på hylden for at undgå, de bliver brændte men i stedet langsomt opvarmes.

  • Termometer i låget hjælper dig med at sikre den rigtige temperatur, inden du smider kød på pladen. Vil du have flotte grillstriber og bibeholde saftigt kød må du smide kødet på under høj varme og gradvist skrue ned for varmen for at tilberede kødets indre. Termometret sikrer, at du har opnået nok varme, inden du kaster kødklumper på risten.

Grill med gas eller udekøkken ?

Denne grill er så enorm, at vi selv er i tvivl om det er et ude-køkken eller blot en gasgrill. Foruden sidebrænder i det venstre sidebord er denne grill udstyret med kroge til dit grillværktøj. På disse kroge kan du hænge grillhandsker, grilltang eller endda kurve, hvori du kan placere krydderier mm.

Disse features kvalificerer grillen som et udekøkken, der kan dække behovet hos en stor familie eller hos dig, der ofte griller for mere end 6 personer.

Hvad du ikke får i Convective serien:

I og med denne grill er i Convective serien fra Char-Broil kan du ved køb af denne ikke nyde godt af det unikke TRU-Infrarød system. Det infrarøde system har følgende fordele, som du altså ikke nyder godt af:

  • Bedre varmefordeling

  • Mere saftigt kød

  • Mindre sandsynlighed for stikflammer

I stedet får du en stor gasgrill med udekøkken egenskaber til en uhyre skarp pris. Skal du jævnligt grille for mere end 10 personer er denne grill et rigtig skarpt tilbud. Griller du ikke for mange mennesker, vil vi anbefale, du skeler til Performance eller Professionel serien fra Char-Broil, hvor du får det unikke TRU-infrarød system.

Højde 114 Cm.
Bredde 158.5 Cm.
Vægt 56 Kg.
Farve Sort
Antal Brændere 6 + 1
Icon